PRÆMIER

Hver gang du svarer rigtigt, så får du en chance i lodtrækningen om hovedpræmien. Samtidig er du med i kampen om den tilhørende bonuspræmie.

Hvordan deltager du?

Du deltager i Škoda Tour de France Quiz 2024 ved at besvare 5 spørgsmål/forudsigelser på skoda.dk/tdf. Det er en betingelse for deltagelse, at du takker ja til at modtage markedsføring fra Škoda Danmark. Du kan dog godt deltage uden at besvare de efterfølgende spørgsmål om dine bilpræferencer. I perioden fra deltagelsen og til og med afslutningen på Tour de France vil du modtage mails med besvarelser på spørgsmål. For hvert rigtigt svar får du et lod i lodtrækningen om hovedpræmien samt et lod i lodtrækningen om den bonuspræmie, der er tilknyttet det pågældende spørgsmål. Ved besvarelse af spørgsmålene accepterer du Skandinavisk Motor Co. A/S’ behandling af dine personoplysninger, herunder bl.a. med henblik på målrettet markedsføring som nærmere beskrevet i vores privatlivspolitik.

For at deltage i konkurrencen skal du være min. 18 år.

Ansatte i Skandinavisk Motor Co. A/S samt hos Škoda-forhandlere og servicepartnere, samt deres ægtefæller, samlevere, børn, forældre og søskende, kan ikke vinde præmier i konkurrencen.

Hvor længe varer konkurrencen?

Tour de France-quizzen starter 5. juni 2024 og slutter 21. juli 2024.

Hovedpræmie og bonuspræmier

Škoda udlodder én hovedpræmie til en værdi op til 100.000 kr. inklusive moms samt 5 bonuspræmier, én for hvert spørgsmål, til en værdi af 1500 kr. inklusive moms pr. præmie. Hovedpræmien er en leaset Škoda Enyaq i 1 år (12 mdr.) inklusive ejerafgift og forsikring. Vinderen af hovedpræmien vil ikke skulle betale en udbetaling på bilen og er ikke beskatningsansvarlig for præmien. Følgende udgifter er ikke indeholdt i leasingperioden, og disse udgifter skal vinderen selv afholde:

• Brændstof / el

• Skift eller slitage af dæk

• Reparationer eller skade, hvor den inkluderede forsikring har en selvrisiko på 5.000 kr.

Bonuspræmierne er gavekort til Eventyrsport. Bonuspræmierne håndteres og sendes fra Skandinavisk Motor Co. Ved eventuelle reklamationer kontaktes Škoda kundeservice her. Præmierne er personlige, hvilket indebærer, at de ikke kan sælges eller på anden vis overdrages til en anden person. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Hvordan findes vinderne?

Škoda trækker efter Tour de France d. 22. juli 2024 lod om hovedpræmien og bonuspræmierne, dog senest den 1. august 2024. Vi giver alle vindere direkte besked pr. e-mail og offentliggør dem ligeledes på hjemmesiden skoda.dk/tdf/.

Bonuspræmierne sendes efter konkurrenceperioden til vinderne.

Informationer, betingelser og forbehold

Du skal være min. 18 år for at deltage i konkurrencen. Du skal være bosiddende i Danmark for at deltage i konkurrencen. Du skal desuden have et gyldigt kørekort for at deltage i quizzen.

Konkurrencen afholdes af Škoda Danmark (”Škoda”), Skandinavisk Motor Co. A/S, CVR nr. 70515113, Park Allé 355, 2605 Brøndby.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Ved vinderens eventuelle manglende respons på Škodas meddelelse om, at vinderens lod er udtrukket, har Škoda 2 dage fra afsendelse af meddelelsen berettiget til at udtrække en ny vinder. Den oprindelige vinder kan ikke gøre krav gældende mod Škoda.

Škoda forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i eller tilføjelser til nærværende konkurrencevilkår.

Der kan ikke med henvisning til konkurrencens gennemførelse, eventuelt manglende gennemførelse eller andre forhold gøres erstatningskrav gældende mod Škoda Danmark, dvs. Skandinavisk Motor Co. A/S.

Škoda er ikke ansvarlig for tekniske fejl og driftsforstyrrelser i forbindelse med konkurrencen. Škoda kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skatte- og/eller afgiftsmæssige konsekvenser for vinderne af konkurrencen. Škoda erstatter ikke præmierne, hvis vinderen har afgivet forkerte kontaktoplysninger, eller hvis disse er uklare. Ved mistanke om snyd kan vi se bort fra din deltagelse.

Personoplysninger

Ved tilmelding til konkurrencen registrerer Škoda dit navn og din e-mailadresse. Alle personoplysninger håndteres i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og vores privatlivspolitik, som du kan finde her.

Škoda forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og by mv. på vinderne i konkurrencen, herunder på skoda.dk, Škodas Facebookprofil, lokale Škoda-forhandlerhjemmesider, lokale medier og i andre medier. Vinderne er forpligtet til i rimeligt omfang at deltage i præmieoverrækkelse mv. hos en autoriseret Škoda-forhandler uden nogen form for vederlag.

Konkurrencen er slut


Vi takker for den store interesse.

LÆS MERE OM ŠKODA OG TOUREN